Oppositionen nægter at forhandle om penge til at føre EU valgkamp for, før regeringen anerkender en bred politisk aftale om penge til EU-oplysning. Derfor mødte hverken Socialdemokraterne, de radikale eller SF op, da finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) i dag havde kaldt alle partier til møde om valgkamppengene.
Regeringen gik efter allerede nu at få afsat 30 mio. kr. til fordeling mellem de politiske partier og nej-bevægelserne, når der skal være folkeafstemning om EU-forbeholdene. Men kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten dukkede op. Konflikt om EU-aftale Årsagen er, at regeringen har fjernet 20 mio. kr. om året i 2009 og 2010 fra finansloven.




























