S vil give asyl til Guantánamofanger

Lyt til artiklen

Socialdemokraterne kræver, at Danmark skal sætte sig i spidsen i EU for at få en endelig afklaring på 80 løsladte Guantánamofanger, som i årevis har siddet fængslet på den udskældte militærbase i Cuba. Amerikanerne har officielt erkendt, at fangerne kan betragtes som løsladte, men problemet er, at de ikke kan vende tilbage til deres hjemlande, fordi de risikerer at blive udsat for tortur. Hidtil har amerikanerne pure afvist at give dem asyl, men nu må EU – med Danmark i front – gøre et sidste forsøg på at presse amerikanerne, mener udenrigsordfører, Mogens Lykketoft (S).

Asyl i EU
Hvis det slår fejl, så skal Danmark og EU give dem asyl, fastslår han.

»Hvis det ikke sker inden for overskuelig tid, så er man af hensyn til menneskers mentale overlevelse nødt til at sikre, at de får asyl i Europa. Det kan meget vel tænkes, at Danmark skal give asyl til en del af de 80 personer. Den vestlige verden kan jo ikke være bekendt, at der er mennesker, som er strandet på Guantánamobasen på sjette år«, siger Lykketoft.

Ifølge Amnesty International er de fleste af de 80 pågrebet i bjergområderne mellem Pakistan og Afghanistan, mens et mindretal er overført til Guantánamobasen fra hemmelige CIA-fængsler.

De amerikanske myndigheder har betegnet dem som terrormistænkte, men ikke været i stand til at finde beviser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her