Bendtsen: Det er et angreb på Danmark

»Det er forfærdeligt. Det er et angreb på Danmark«, siger den konservative leder, Bendt Bendtsen.
»Det er forfærdeligt. Det er et angreb på Danmark«, siger den konservative leder, Bendt Bendtsen.
Lyt til artiklen

Terrorbomben mod den danske ambassade i Pakistan er et angreb på Danmark. Det mener den konservative leder og vicestatsminister Bendt Bendtsen. »Det er forfærdeligt. Det er et angreb på Danmark, og det er et angreb på de værdier vi står for. Det er tab af menneskeliv, det er sårede, det er meget, meget beklageligt«, siger Bendt Bendtsen. Hvad er årsagen til det her angreb? »Det er der nok ikke så stor tvivl om. Det er vores kamp mod terrorismen. Vi ved jo – uden at jeg er vidende om, hvem der står bag – at der har været trusler fremme fra al-Qaeda og Taleban, og vi har mistet op til 20 unge mennesker i Afghanistan og Irak. Nu kan man sige, at det var soldater, men nu er man begyndt at angribe vores ambassader med terror«, siger han. Vi er nød til at være derude
Er kampen mod terrorisme prisen værd? »Der er ingen tvivl om, at Afghanistan er jo et sted, hvor man udklækker terrorister, der kan angribe Danmark i metroer, tog, lufthavne og lignende. Og det viser bare, at det med at kæmpe mod terrorismen, det gør vi ikke kun hjemme fra Danmark af. Vi er til stede derude, hvor man fostrer nye terrorister, og det er vi nødt til at være«. Dermed siger du altså også, at det er prisen værd?Det er også for vores egen skyld
»Vi har mistet 20 danske soldater i kampen for friheden, ligesom der nu også er uskyldige, der er slået ihjel. Men ja – vi er nødt til at være der. Og vi er der ikke kun for afghanernes skyld – vi er der også for vores egen skyld«, siger Bendtsen, der kræver, at sikkerheden på de danske ambassader bliver gennemgået. »Der har været terror i Europa. Vi har set det i Madrid, vi har set det i London. Nu sker der et angreb på en dansk ambassade med tab af menneskeliv, og det er klart, at vi må selvfølgelig undersøge og vurdere sikkerheden på vores ambassader«. »Der er ingen tvivl om, at vi slås for demokrati og menneskerettigheder ude i verden, og det er et eksempel på, at de ikke vil lade nogle midler stå til side for at angribe Danmark og de værdier vi står for«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her