Claus Hjort Frederiksen (V) er lettet, efter at EU's beskæftigelsesministre i nat løste en gammel arbejdsmarkedsstrid, der har splittet EU de seneste tre år.
»Jeg er meget tilfreds med aftalen. Denne sag har fulgt mig hele min ministertid, striden i rådet har varet fem-seks år. Nu har parterne endelig bøjet sig mod hinanden«, siger beskæftigelsesministeren til Ritzau.




























