Statsminister Anders Fogh Rasmussen afviser - efter sammenbruddet i forhandlingerne mandag aften mellem Danske Regioner og sundhedskartellet - at regeringen vil gribe ind i konflikten, der nu kører på ottende uge.
»Jeg vil slet ikke gå ind på tankegangen om et indgreb på nuværende tidspunkt. Regeringen har ikke planer om et indgreb. Vi følger situationen meget nøje, og jeg opfordrer endnu en gang parterne til at finde en løsning og stoppe den strejke«, siger han.



























