Dansk Folkeparti ser fortsat intet behov for, at regeringen griber ind i konflikten mellem regionerne og Sundhedskartellet.
»Det er selvfølgelig dybt beklageligt, at regionerne og Sundhedskartellet ikke har kunnet finde hinanden. I går fik vi at vide fra regionerne, at der ikke er noget akut i situationen. Derfor har vi stadig fokus på, om nødberedskabet, som dog er droslet lidt ned, tager højde for situationen, og så afventer vi, hvad der sker«, siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, tirsdag morgen til Ritzau.




























