Manden, der har sikret de irske vælgere retten til at stemme om Europas fremtid, har været død i 14 år.
Raymond Crotty var en respekteret venstreorienteret samfundsforsker, der ofte vendte op og ned på irsk samfundsdebat. Hele sit akademiske liv var han optaget af at forske i økonomisk udviklingshistorie, og han sammenlignede ofte Irlands fattigdom i de første årtier efter uafhængigheden fra Storbritannien i 1920 med tredjeverdenskoloniernes underudvikling under imperialismen.




























