Løkke afviser lægers lønhamstring

Lyt til artiklen

Det bliver både de private og offentlige sygehuse, der skal nedbringe den pukkel på over 400.000 operationer, som står tilbage efter den mere end to måneder lange strejke blandt landets sygeplejersker, jordemødre og andre medlemmer af Sundhedskartellet. Det slog finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) fast, da han kommenterede nyheden om, at der både er indgået overenskomstforlig for pædagogerne og de strejkende medlemmer af sundhedskartellet. »Vi skal have en diskussion med sygehusejerne om, hvordan vi får brugt hele den samlede danske sygehuskapacitet – offentligt som privat – på den bedst mulige måde i den kommende tid for at sikre, at vi hurtigst muligt får vores sygehusvæsen i balance igen«, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Horrible overarbejdstidsvilkår
»For nu skal vi selvfølgelig først og fremmest skal glæde os over strejken er slut, for det betyder, at vi har personalet tilbage på sygehusene på lørdag. Men strejken har efterladt et stort hul – præcist hvor meget har vi endnu ikke overblik over – men vi har brug for at diskutere, hvordan vi får fyldt hullet op på en økonomisk ansvarlig måde – bl.a. for at undgå lønhamstring fra nogle læger, der byder sig til på nogle horrible overarbejdstidsvilkår«, sagde finansministeren, der dog var glad for, at der endelig er nået en aftale.

»Jeg synes, det er meget, meget positivt, at hele det offentlige arbejdsmarked slutter via aftale. Og det viser styrken i det danske aftalesystem. Det har været lidt hårdt i forhold til de sidste områder, men det er jo kommet hjem, og det er positivt«.

Den aftale, der er opnået for Sundhedskartellet, er jo noget højere end det øvrige. I en tid, hvor økonomien er i spændetrøje, hvordan ser du så på det?

»Det er rigtigt, at den aftale der er indgået med Sundhedskartellet er lige i overkanten, men vi har ikke tænkt os at nedlægge veto, som vi ellers har muligheden for«.

»Når vi ikke gør det, skyldes det, at sundhedsområdet efter mange ugers strejke er efterladt med massive udfordringer. Til det skal vi jo bruge motiverede medarbejdere, og der tillægger vi det afgørende værdi, at sygeplejerskerne kommer tilbage på arbejdsmarkedet af frivillighedens vej, og ikke fordi Folketinget har stemt om det«.

En alvorlig situation

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her