Sjældent er en kendt persons image styrtdykket for åbent tæppe, som det er sket for folketingsmedlem Jørgen Poulsen, der blev sendt på porten af resterne af Ny Alliance.
Så sent som i oktober 2007 blev den daværende generalsekretær for Dansk Røde Kors udnævnt til at være Danmarks mest troværdige organisationsleder i en meningsmåling i Berlingske Tidende. På den politiske scene trådte Poulsen imidlertid ved siden af næsten fra starten.



























