Venstres ønske om lavere topskat kan godt blive konsekvensen af en skattereform, men Socialdemokraterne vil først og fremmest sænke skatten for de laveste indkomster, siger Socialdemokraternes skatteordfører, Nick Hækkerup.
»Socialdemokraterne vil have skatten på arbejde ned, og det skal især ske for de laveste indkomster. Hvis det sker, har vi ikke noget mantra om, at vi ikke vil snakke om topskatten, hvis de andre partier snakker om det«, siger Nick Hækkerup.




























