Redningsplan for Roskilde Bank speedes op

Regeringen har bedt Folketingets Finansudvalg om at hastebehandle et såkaldt aktstykke, så staten kan udstede en garanti for de penge, som Nationalbanken risikerer at tabe på at redde den kriseramte Roskilde Bank. Af aktstykket fremgår det, at Nationalbanken – altså staten – efter regeringens skøn i værste fald risikerer at skulle garantere mellem 10 og 15 mia. kr. Aktstykke sendt rundt per mail Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) fik i eftermiddag aktstykket mailet rundt til medlemmerne af Finansudvalget, der har fået en uge til at stille spørgsmål. Herefter vil der blive taget stilling til, om det er nødvendigt at indkalde Finansudvalget. Eller om det kan klares telefonisk. Og regeringen lægger ikke skjul på, at det haster. »De potentielle negative konsekvenser forbundet med pengeinstituttets krise samt hastigheden, hvormed de vil kunne indtræde, vurderes at nødvendiggøre en hastebehandling af aktstykket«, skriver ministeriet i aktstykket. Kritiske spørgsmål fra Enhedslisten Bendtsen får næppe problemer med at få flertal for redningsplanken til Roskilde Banks 105.000 kunder. Men ministeren slipper ikke for kritiske spørgsmål. »Staten bør ikke holde et sikkerhedsnet under en bank, så nogle private aktionærer kan tjene på det«, siger Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen. »Det er både imod almindelige liberalistiske principper, så vidt jeg har forstået. Men det er også forkert at putte borgernes penge i en privat bank«. Frank Aaen beder derfor Bendt Bendtsen om at garantere, at aktstykket ikke kan »kapitaliseres af private ejere«. Altså at en køber af Roskilde Bank ikke får en økonomisk fordel af en statsgaranti, som er gået til at dække alle tab. Uanstændigt at lokke med aktier Bendtsen bliver også bedt om at forholde sig til et forslag om at forbyde banker at anbefale deres private kunder at købe aktier i banken. »Det er uanstændigt – og vi har set det flere gange før – at en bank, der er ved at komme i klemme, prøver at lokke noget kapital ud af kunderne, som de så taber bagefter«, siger Frank Aaen. Helst vil Frank Aaen helt have forbudt private bankkunder at eje aktier i samme bank, som de har deres penge i. Også det beder han Bendt Bendtsen om at forholde sig til. Erhvervskunder må klare sig selvMen staten hjælper vel banken for at komme nogle kunder til undsætning? »Nej, man gør det for at redde bankverdenen. Det primære formål er at opretholde tilliden til bankvæsnet, og det er noget underligt noget i en privatkapitalistisk økonomi, at man vil hjælpe nogen virksomheder ubetinget«, siger Frank Aaen. Men ville der ikke komme en masse små bankkunder i klemme, hvis man bare siger, at det må det frie marked selv klare? »Jo, men jeg synes også, at man skal sørge for de små private kunder op til et vist beløb. Erhvervskunderne må selv om, at de har bevæget sig ind i sådan en spekulativ bank. De har satset på at tjene en masse penge, og når de så taber dem, så må de selv klare det«.