VK vil tjekke omstridt 24-års regel

Lyt til artiklen

Regeringen beder nu uvildige forskere om at gennemgå de stærkt omdiskuterede familiesammenføringsregler, som i 2002 blev indført for at nedbringe antallet af tvangsægteskaber i Danmark. Reglerne har været stærkt kritiseret, fordi danskere, som ønsker at gifte sig med en udlænding, i flere tilfælde er blevet nødt til at flytte til udlandet for at indgå ægteskab. Samtidig er der blevet sat spørgsmålstegn ved, om reglerne overhovedet har nedbragt antallet af tvangsægteskaber i Danmark. Undersøgelsen er blevet lagt i frit udbud på Integrationsministeriets hjemmeside. Men det betyder ikke, at regeringen er ved at ændre sin politik på udlændingeområdet, siger integrationsminister Birthe Rønn Hornbech. »Vi evaluerer løbende alle mulige ting. Det gør vi 117 gange hvert år«, siger ministeren. R: En kovending fra regeringens side De radikale har i flere år krævet en undersøgelse af stramningerne i familiesammenføringsreglerne. Og partiets integrationsordfører, Morten Østergaard ser den ny undersøgelse som en kovending fra regeringens side: »Det er det bedste vidnesbyrd om, at regeringen ikke har haft belæg for at sige, at reglerne var en succes, for hvis de var det, så var der jo ingen grund til at undersøge dem«, siger han. Men også ros fra de radikale I 2004 igangsatte regeringen en undersøgelse, hvor Socialforskningsinstituttet interviewede indvandrere om deres syn på 24-års reglen.

Men i den ny undersøgelse skal forskerne også se på, hvilken effekt reglerne har på de mange danskere, der er blevet tvunget til at bo med deres udenlandske partner i Sverige.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her