Integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs (V) personlige vildledning af en borger skal også indgå i Ombudsmandens undersøgelse af Udlændingeservice. Det er udmeldingen fra regeringspartneren, de konservative.
»Det er klart, at når en borger henvender sig til ministeren, så skal han have et korrekt svar. Vi forventer, at enhver sten bliver vendt i den her sag«, siger den konservative udlændingeordfører, Helle Sjelle, til Ritzau.



























