Efter sammenbruddet i WTO-forhandlingerne i aften udtrykker den danske udenrigsminister, Per Stig Møller (K), ærgrelse over, at der ikke kom en aftale på bordet.
»Det er skuffende og meget ærgerligt, at det ikke var muligt at nå til enighed. EU-kommissærerne Peter Mandelson og Mariann Fischer Boel arbejdede til det sidste hårdt for at nå et resultat«, siger Per Stig Møller i en pressemeddelelse.



























