Nato advarer mod, at det vil få konsekvenser for samarbejdet mellem Rusland og Nato, hvis ikke russerne overholder den aftale om våbenhvile, som de har indgået med Georgien.
»Vi vil ikke smække med døren i forhold til Rusland, men som situationen er lige nu, kan jeg ikke se, hvordan vi kan afholde et møde i Nato-Rusland rådet«, siger Natos generalsekretær, Jaap de Hoop Scheffer. efter et krisemøde mellem forsvarsalliancens 26 medlemslande i dag i Bruxelles.



























