Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Udlændingeservice gav mangelfuldt svar

Lyt til artiklen

Udlændingeservice får fire dage til at uddybe deres svar til ombudsmanden. Det oplyser ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen efter et netop overstået møde med Udlændingeservice. »Jeg havde nogle uddybende spørgsmål, som jeg godt ville have afklaret«, siger Hans Gammeltoft-Hansen, som regner med at have den uddybede redegørelse på sit skrivebord mandag eftermiddag. Ombudsmanden vil ikke nærmere ind på præcis, hvilke dele af den redegørelse, han modtog i går, han ønsker uddybet. Har allerede haft en måned Det var i juli, at Folketingets Ombudsmand bad Udlændingeservice redegøre for, hvordan den har informeret og vejledt personer, der henvendte sig med spørgsmål. I den forbindelse skulle Udlændingeservice forklare, hvordan danske borgeres mulighed for at få familiesammenføring har ændret sig i takt med domme fra EF-domstolen. Første udkast til redegørelsen kom i går. Her beklagede Udlændingeservice at have begået enkeltstående fejl i vejledningen, men nægtede at have vildledt borgerne. Forventer hurtigt svar Når Hans Gammeltoft-Hansen i næste uge modtager den endelige redegørelse fra Udlændingeservice, sender han den videre til Integrationsministeriet, der skal kommentere den. Han opfordrer ministeriet til at arbejde hurtigt. »Hvis de får redegørelsen først i september, og jeg forventer at være færdig første oktober, kan du nok regne ud, det ikke er mange uger, de har til at svare«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her