Afghanistan-soldaters uddannelse skal undersøges

Lyt til artiklen

Formanden for Folketingets Forsvarsudvalg, Hans Chr. Thoning (V), vil have forsvarets ledelse til at tage stilling til, om soldaternes uddannelse er god nok.

Kravet kommer, efter at en soldat fra Livgarden omkom mandag. Den danske soldatvar er kommet til Afghanistan for få uger siden. »Vi må finde ud af, hvorfor endnu en dansk soldat har måttet betale med livet«, siger Hans Chr. Thoning.
Henvendelse til forsvaret
Han vil kontakte både Forsvarskommandoen og Hærens Operative Kommando, HOK, for at få forsvarsledelsens syn på, hvad der er gået galt. »Hvis forsvaret kommer med ønsker om ændringer i f.eks. uddannelsen eller rekrutteringen, skal vi være parate til at drøfte og følge deres anbefalinger«, siger Hans Chr. Thoning, der vil inddrage forsvarsudvalget i sagen.
Afghanerne vil begrænse Nato-fly
Samtidig risikerer både danske og alle andre vestlige styrker i Afghanistan, at deres sikkerhed bliver svækket. Den afghanske regering besluttede nemlig mandag aften at stille krav til Nato-landene, bl.a. om yderligere begrænsninger i brugen af flystøtte til at beskytte soldaterne. Kravet fra Kabulregeringen kommer som reaktion på et Nato-flyangreb i weekenden. Den afghanske regering siger, at op mod 90 civile blev dræbt, og tabene, der ikke er bekræftet af Nato, har skabt vrede før præsidentvalget næste år. Alvorlig belastning af forholdet Diplomatiske kilder i Kabul vurderer, at sagen kan blive en alvorlig politisk belastning for forholdet mellem Vesten og den afghanske regering, fordi der er snævre grænser for, hvor langt lande, der ’lægger blod til’, vil strække sig i forhold til nye krav fra den afghanske regering. En tidligere aftale fra sidste år om mindre brug af flystøtte, er medvirkende til, at der i 2008 bliver dræbt flere vestlige soldater end de tidligere år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her