Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) løfter for første gang sløret for, hvad han følte, da han blev angrebet med maling i 2003.
»Jeg havde lyst til at smække dem en ordentlig én. Men det nytter ikke noget, at jeg begynder at slås med dem. Jeg var nødt til at kontrollere mine følelser«. Sådan siger Anders Fogh Rasmussen i et interview med mandemagasinet Arena om hændelsen, hvor aktivister angreb ham med rød maling på Christiansborgs gange i forbindelse med hans beslutning om at gå med i Irakkrigen. Udadtil virkede statsministeren fattet og forlod prompte stedet, men indeni havde temperamentet samme farve som malingen - han var rasende, men bevarede kontrollen. Kontrolfreak I interviewet lægger Anders Fogh Rasmussen ikke skjul på, at han er kontrolfreak. Offentligheden ser ham aldrig i store følelsesudbrud, og han bliver ikke fanget i en kæmpe brandert: »Hvis der sker noget alvorligt i Danmark, kan det ikke nytte noget, at jeg en dag skal hives døddrukken ud af en seng eller hentes på et værtshus. Det er mig, der har ansvaret. Folk må tænke om det, hvad de vil. Det her er min metode«, siger statsminister til månedsmagasinet, som har ham på forsiden. Posemanden Kontrol og forberedelse er da også nøgleordet i Anders Fogh Rasmussens karriere. Han forbereder sig altid grundigt til møder, læser på stoffet og laver oplæg og strategier. Det er noget, han gør på kontoret om dagen, men ofte hanker han op i sine poser om eftermiddagen og tager papirerne med hjem. Derfor bliver der nogle gange hvisket om 'Posemanden' i Statsministeriets kroge. Anders Fogh Rasmussen indrømmer dog, at hans besættelse af at forberede sig er en fordom, han ikke har lyst til at skyde ned. Men det har som alt andet et formål. Målet er indflydelse: »Jeg er velforberedt. Det er min måde at arbejde på, men det er forkert at tro, at jeg derfor kan styre alting ned i mindste detalje. Slet ikke i politik«, siger statsministeren i interviewet.
