Ammitzbøll-exit splitter R-bagland

Lyt til artiklen

Simon Emil Ammitzbøll dramatiske afsked med de radikale udløser splittelse i det radikale bagland. På partiets debatforum www.radikale.net bakker flere radikale medlemmer op om Simon Emil Ammitzbølls kritik af den radikale leder Margrethe Vestager. »Fru Vestager kan ikke bare trylle stemmer og selvstændige holdninger væk fra Radikale Venstre, men nu også folketingsmedlemmer væk fra partiet«, skriver Marc Zender, der er medlem af Radikal Ungdom. »Hvorfor skal Simon Emil straffes som en 5-årig, du tager over knæet til en ordentlig flad?«, spørger Marc Zender den radikale partileder Margrethe Vestager og kommer selv med svaret. »Fordi du for det første godt ved, det er rigtigt, hvad han siger, men også fordi, du ikke er en god nok leder til - udover at skabe et diktatur i partiet - til også at kunne modtage kritik fra egne rækker«, skriver Marc Zender.

Beklager udmeldelse
Tidligere medlem af partiet Hazel Louisa Bolton skriver:

»Personligt kan jeg kun bakke op om hans beslutning. Det er efterhånden noget tid siden, jeg selv traf samme beslutning. Det parti, der ellers har solgt sig selv på stålsat at kæmpe for retssikkerhed, borgerrettigheder og sekularisme, har i højere og højere grad givet køb på sine værdier«.

»Jeg kan godt forstå, at Margrethe Vestager gerne vil have ham tilbage!«, slutter Hazel Louisa Bolton.

Også landsformanden for Radikal Ungdom Andreas Steenberg er ked af Ammitzbøll udmeldelse.

»Simon er en god ven af foreningen og en af de bedste MF’ere i gruppen. Vi er rigtigt kede af at det skulle ende på denne måde«, skriver Andreas Steenberg.

Enig i kritik Kasserer for de radikale i Kalundborg Jeppe Hedegaard Sørensen appellerer til, at partiet nu skal tage Ammitzbølls afsked med ro. »Vi skal kigge fremad!«, skriver han men bakker alligevel op om essensen i Ammitzbølls kritik af Margrethe Vestager.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her