SP-ordning dumpet ved forhandlingsbordet

Lyt til artiklen

Regeringen har op til finanslovsforhandlingerne besluttet at droppe genindførelsen af SP-ordningen. Det skete på et møde med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance. Og finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil ikke afvise, at ordningen er røget af regeringens finanslovsforslag for at give Dansk Folkeparti lidt ved forhandlingsbordet. To nødvendigheder Da regeringen i august præsenterede sine planer om at genindføre SP-ordningen, var Dansk Folkeparti på pletten med hård kritik. Nu er SP-planerne droppet. Lars Løkke Rasmussen, du siger, det er en politisk nødvendighed at droppe SP-ordningen, men kan man tale om, at den også er blevet droppet for at give Dansk Folkeparti noget ved forhandlingsbordet? »I så fald ville det være to nødvendigheder, der går hånd i hånd, og det vil i hvert fald ikke rokke ved konklusionen«. Undgå sort hul Men finansministeren holder samtidig fast i sin forklaring om, at regeringens SP-planer bliver kasseret, fordi den internationale finanskrise påvirker de danske forbrugere psykisk. »Vi fjerner SP’en for at undgå, at danskerne kommer til at bruge endnu færre penge, end der var lagt op til i august, da vi fremlagde vores finanslovsforslag«, forklarer han. »Når vi ser TV eller læser avis, kan mange sidde med følelsen af, at det hele går helt galt. Derfor er det vigtigt at sende det politiske signal, at så galt behøver det ikke at gå«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her