Aaen er skuftet over undersøgelse af CIA-flyvninger

Lyt til artiklen

Regeringens undersøgelse af, hvorvidt det amerikanske efterretningsvæsen har transporteret fanger i dansk luftrum, er ikke tilfredsstillende. Sådan lyder dommen fra Enhedslistens Frank Aaen, som i tre år har kæmpet for at få sagen belyst. »Med det jeg har nået at se, er redegørelsen ikke tilfredsstillende, fordi den ikke kan konkludere på de her vigtige ting«, siger Frank Aaen efter at have skimmet rapporten, der bliver offentliggjort senere i dag. Rapport giver intet svar I regeringens rapport bliver der ikke taget stilling til, om CIA har brugt dansk luftrum til fangetransporter eller ej. »Det kan på baggrund af de for CIA-arbejdsgruppen foreliggende oplysninger hverken bekræftes eller afvises, at der har været gennemført ulovlige fangetransporter i dansk, grønlandsk eller færøsk luftrum«, står der i rapportens konklusion. Nærmere undersøgelse følger Og det er pinligt, mener Frank Aaen. »Vi synes, det er meget flovt, at man ikke er i stand til helt klart at afgøre, at det ikke er sket. Alene af den grund skal man undersøge sagen videre«, siger han. »Nu vil jeg gennemlæse rapporten, for indtil videre har jeg kun hørt konklusionerne i Udenrigspolitisk nævn. Og så vil vi selvfølgelig i det fremadrettede stille en bunke spørgsmål. Herunder hvis der er spørgsmål som slet ikke er rejst eller besvaret eller forsøgt besvaret i rapporten«. DR program satte sagen i gang Det var DR’s dokumentarprogram ’CIA’s danske forbindelse’, der satte gang i sagen om CIA’s fangetransporter i dansk luftrum. Regeringen har pure afvist, at have kendskab til overflyvningerne, men besluttede alligevel sidste år at udarbejde en redegørelse om flyvningerne. Det skete efter hårdt pres fra blandt andre Frank Aaen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her