Den amerikanske efterretningstjeneste CIA kan have brugt dansk luftrum til sit hemmelige fangetransportprogram. Det konkluderer regeringen i en ny undersøgelse, som netop nu bliver fremlagt i Det Udenrigspolitiske Nævn.
»Det kan på baggrund af de for CIA-arbejdsgruppen foreliggende oplysninger hverken bekræftes eller afvises, at der har været gennemført ulovlige fangetransporter i dansk, grønlandsk eller færøsk luftrum«, hedder det i rapportens konklusion.




























