Folketinget forholder sig afventende til lovforslaget om at tillade dobbelt statsborgerskab i Danmark.
Således har Socialdemokraterne, SF og de radikale endnu ikke afklaret deres holdning til at give udlandsdanskere og indvandrere muligheden for at have to pas. Ny Alliance og Enhedslisten ønsker i globaliseringens navn at indføre dobbelt statsborgerskab i Danmark, mens regeringspartierne og Dansk Folkeparti indtil videre er skeptiske.



























