Venstres indfødsretsordfører, Gitte Lillelund Bech, er i første omgang forundret over at høre, at regeringens og Dansk Folkepartis nye stramning af indfødsretsprøven bliver med tilbagevirkende kraft for nogle indvandrere.
De indvandrere, der har meldt sig til den prøve, der afholdes 10. december, havde nemlig seneste tilmeldingsfrist den 5. november - fem dage før aftalen træder i kraft. Og dermed har indvandrerne tilmeldt sig på et falsk grundlag, påpeger Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser.



























