Folketingets Ombudsmand har nu sat et endelig punktum i udlændingesagen, som siden i sommer har voldt regeringen og Dansk Folkeparti store problemer.
»Konklusionen er overordnet, at myndighederne ikke har vejledt og informeret borgerne godt nok om muligheden for at få familiesammenføring efter EU-retten. Det kritiserer jeg«, skriver Hans Gammeltoft-Hansen.




























