De er dybt professionelle. Der bliver flere og flere af dem. Og deres henvendelser bliver meget ofte brugt, når der skal træffes vigtige beslutninger.
Sådan siger en stor del af Folketingets medlemmer om de mange danske lobbyister og interesseorganisationer, som daglig henvender sig med mail, ringer eller inviterer på kaffe.




























