Fogh: Danmark kan klare nedturen

Lyt til artiklen

Regeringen vil ikke give den danske økonomi endnu en saltvandsindsprøjtning for at undgå den stigende ledighed. »Selv om vi forventer en stigende ledighed, så er den danske arbejdsløshed så lav, at hvis vi pludselig begynder at give den danske økonomi en spand kul, så vil der på nuværende tidspunkt ikke være hænder nok til at udføre arbejdet«, siger statsminister Anders Fogh Rasmussen på sit ugentlige pressemøde i Statsministeriet. Derfor er der ingen aktuelle planer, »men regeringen følger situationen nøje«. Eksporten er vigtig Samtidig understreger Fogh, at en endnu et økonomisk indgreb kan være dårligt for Danmark i den sidste ende. »En endnu mere ekspansiv dansk finanspolitik uden, at der sker noget i andre lande, vil ikke have nogen som helst positiv effekt på verdensøkonomien - og det vil have en negativ virkning på dansk økonomi«, siger Anders Fogh Rasmussen. Derfor vil regeringen i stedet forholde sig afventende, for at se, hvordan de store lande håndterer situationen. »Det er vigtig at se på, hvad der sker i andre lande, for det, der har den allerstørste effekt på den danske økonomi, det er, at vores eksportmarkeder begynder at vokse«, siger statsministeren. Millioner kan miste deres job Udmeldingen fra Anders Fogh Rasmussen kommer få timer efter, den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation OECD advarede om en forestående europæisk recession. Organisationen frygter, at otte millioner EU-borgere vil miste deres job, og skabe en arbejdsløshed, som ikke er set lige siden 1980.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her