Regeringens støtteparti vil ikke på stående fod sige, om det vil støtte tankerne om væsentligt færre akutsygehuse, sådan som regeringens ekspertudvalg foreslår i en ny rapport.
»Vi vil have klokkeklare garantier for, at ingen risikerer at få forværret deres tilstand, fordi de får længere til nærmeste sygehus, hvilket er grunden til, at helikopterberedskabet skal være på plads først«, siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt.



























