Folketingets sundhedsudvalg er begejstrede for ideen om en maskine, som kan forbedre behandlingen af patienter på turen fra ulykkesstedet til hospitalet også kaldet den præhospitale behandling. »Der er folk i yderområderne af det her land, der føler, at der bliver for langt til sygehusene. De skal ikke være utrygge, de skal have en højt kvalificeret præhospital behandling«, siger sundhedsudvalgets formand Preben Rudiengaard (V). Men samtidig er det også udvalgets vurdering, at det må være op til regionerne at tage stilling til maskinen, da det ikke er det eneste produkt på markedet. Det er ikke vores beslutning Preben Rudiengaard understreger, at sundhedsudvalget ikke har den nødvendige viden om de forskellige regioner til at tage beslutningen for dem. »Det er ikke os, som er aktører på dette område. Det er regionerne«, siger Preben Rudiengaard. Han bakkes op af Socialdemokraternes medlem af sundhedsudvalget Jens Peter Vernersen, som også er tilhænger af en forbedring på det præhospitale område. »Men det må være op til regionerne, om de vil købe den eller noget andet«, forklarer han. En fælles løsning Både Preben Rudiengaard og Jens Peter Vernersen håber, at regionerne kan blive enige om et fælles system, i stedet for at holde sig til deres egne systemer »Det ville være meget fint, hvis regionerne kunne begynde at bruge det samme system. Jeg skal ikke tage stilling til, hvilket system man skal bruge, men det dur ikke, at du har flere forskellige systemer, for det kan jo godt være at patienterne krydser regionsgrænserne«, siger Preben Rudiengaard og fortsætter: »Derfor håber jeg, at man i regionernes sundhedsudvalg og regionsrådet kan finde ud af en fælles løsning«. En maskine som kan redde liv Preben Rudiengaard, Jens Peter Vernersen og resten af sundhedsudvalget blev i går præsenteret for en lille computer, som kan assistere reddere i deres behandling af patienter, ved hjælp af avanceret kommunikation mellem ambulancen og sygehuset. I Norge bruger man allerede systemet på landsdækkende plan, og her redder man 15 procent flere i den præhospitale behandling, end vi gør i Danmark.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























