Dansk Folkeparti skruer yderligere op for angrebet på EU og Unionens trussel mod udlændingepolitikken.
Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, brugte lørdag sin tale ved partiets årsmøde i Herning til at advare mod, at Danmark blot accepterer EF-Domstolens kontroversielle afgørelser om arbejdskraftens frie bevægelighed. Afgørelser som sætter den nuværende udlændingepolitik under pres.



























