DF truer Liberal Alliance

Lyt til artiklen

Liberal Alliance kommer ikke til at blokere for Dansk Folkepartis forslag om at sende milliarder ud til byggeri og renovation af offentlige bygninger og veje. Det siger Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, der truer Liberal Alliance med, at det lille parti med, at de ikke kommer med i flere aftaler, medmindre de makker ret. »Jeg kan godt forstå, at Liberal Alliance med deres tre mandater har et ekstremt behov for at markere sig, men de kan jo ikke gå med i en finanslov, hvor vi netop skriver ind på side 1, at vi er klar til at kickstarte økonomien, hvis det bliver nødvendigt, for derefter at nedlægge veto mod det. Det er simpelthen ikke troværdigt. Og på den måde vil det meget hurtigt være den sidste finanslov, som Liberal Alliance har lavet«. siger Kristian Thulesen Dahl.

DF vil pumpe penge ud
Det er Dansk Folkeparti selv, der i dagens udgave af Politiken lægger op til at pumpe massive investeringer ud i samfundet for at skabe arbejdspladser, som skal forhindre at ledigheden eksploderer som følge af den globale økonomiske afmatning.

Regeringen er ikke afvisende over for forslaget og finansminister Lars Løkke Rasmussen understreger i dagens avis, at det er en sag, som skal ordnes med partierne bag finansloven – altså regeringen DF og LA.

Men trods villigheden fra både DF og regeringen, så sagde Liberal Alliances finansordfører Anders Samuelsen tidligt i morges, at det lille parti vil nedlægge veto, fordi offentlige investeringer ikke er den rigtige medicin mod den økonomiske krise – Liberal Alliance vil hellere have skattelettelser.

»Meget positiv modtagelse«

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her