SF kræver, at der holdes et hastemøde i Det udenrigspolitiske Nævn i Folketinget for at få klarlagt den danske regerings holdning til, at israelske soldater er rykket ind i Gaza.
Et møde kan finde sted i morgen, mener SF-formand Villy Søvndal.
»Vi er nødt til at sikre, at alle lande, også Danmark, gør alt for at stoppe det fuldstændige vanvid mellem palæstinensere og Israel i øjeblikket«, siger Villy Søvndal til Ritzau.




























