Næstformanden for de radikales folketingsgruppe, Morten Østergaard, har svært ved at forestille sig, at nogen i partiet direkte ønsker sig Naser Khader tilbage. »Jeg betragter spørgsmålet som hypotetisk, og derfor er det ikke noget, vi har diskuteret overhovedet«, siger Morten Østergaard.
Khader åbner døren for comeback
Det er Naser Khader selv, der har åbnet døren til en comeback hos de radikale.
Tidligere i dag sagde han til politiken.dk, at hans fornemmelse var, at mange hos de radikale gerne så ham tilbage i partiet.



























