Regeringen inviterer nu SF med til forhandlingerne om en ny bankpakke.
Det sker efter at SF-formand Villy Søvndal tidligere på dagen droppede truslen om at nedlægge veto mod en euro-afstemning, hvis SF ikke kom med i forhandlingerne om Bankpakke II.
»Efter Villy Søvndals nye melding er det regeringens opfattelse, at SF bør indkaldes til forhandlinger om kreditpakken. Jeg håber, at de øvrige partier bag forliget om den første bankpakke er enige i dette. Nu må vi koncentrere kræfterne om at gennemføre en kreditpakke hurtigst muligt til gavn for økonomi og beskæftigelse i Danmark«, siger statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).




























