Institut for Menneskerettigheder går til angreb på et nyt forslag fra regeringen.
Forslaget skal gøre det muligt at udvise og nægte ophold til personer, der står på EU’s og FN’s lister over terrormistænkte. Men det er i klokkeklar modstrid med fundamentale retsgarantier, mener Institut for Menneskerettigheder.
Planen er et af punkterne i et nyt lovforslag fra regeringen og Dansk Folkeparti, der lægger op til nye stramninger af den danske udlændingelovgivning. Ifølge forslaget skal staten have mulighed for at inddrage opholdstilladelsen fra - eller nægte indrejse til - personer, der står opført på EU’s eller FN’s såkaldte sanktionslister. Eksempelvis hvis de mistænkte for terrorvirksomhed.




























