Hvis regeringen vælger at følge Skattekommissionens forslag om at sænke skattefradraget fra 33 til 25 procent, når en skattereform skal gennemføres, vil det gå ud over 230.000 private husstande, der vil miste penge. Det viser de allerseneste beregninger, som Skattekommissionen netop har offentliggjort. Tallene viser samtidig, at kun 2,5 procent af det samlede antal husstande – eller cirka 52.500 – husstande vil tabe mere end 200 kroner om måneden. For over halvdelen af de berørte vil tabet være under 100 kroner om måneden, viser Skattekommissionens beregninger, der tager udgangspunkt i de nuværende husejere og indregner forventede lønstigninger.
»Det er måske lidt overraskende, at så mange boligejere vinder. Men det skyldes for det første, at rigtig mange får glæde af lavere skat på arbejde. Og for det andet foreslår vi, at rentefradraget først skal ændres gradvist fra 2012 til 2015«, siger skattekommissionens formand Carsten Koch i en pressemmeddelse.




























