Danmark tager ikke imod Guantanamo-fanger

Danmark er et meget lille land, og det er svært for en fange fra Guantánamo at gemme sig her. Derfor bør de løsladte fanger slå sig ned i USA. Sådan lyder et af udenrigsminister Per Stig Møllers (K) argumenter for ikke at tage imod fanger fra fængslet på Cuba. »Jeg mener ikke, vi skal huse dem. Vi har jo ikke taget dem til fange, og vi har fået den ud, vi havde derovre. Så min indstilling er et klart nej. USA er også et meget større land at forsvinde i så at sige«, siger Per Stig Møller til Politiken. Flertal i EU vil tage fanger Et overvældende flertal i Europa Parlamentet har stemt for en resolution, der opfordrer de 27 lande i EU til at gøre sig klar på at tage imod fanger. Hele 542 parlamentsmedlemmer stemte for resolutionen, 55 stemte imod, og 51 stemte blankt. Trods det, fastholder udenrigsministeren, at Danmarks ikke vil tage fanger. Han afviser også, at Danmark har et medansvar, da det udelukkende var USA’s beslutning at oprette lejren. »Danmark bærer så meget i Afghanistan. Vores hjælpeprogrammer er de største, og vores militære indsats er den største«, siger Per Stig Møller og fortsætter: »Så jeg synes, at det bør være nogle af de europæiske lande, der har lavet mindst, og som nu ønsker at hjælpe med at afvikle Guantánamo, der træder til«. »Danmark har et medansvar« Udenrigsministerens indstilling møder modstand af SF’s Kamal Qureshi, medlem af udenrigsudvalget. Han mener, det er en helt forkert opfattelse. »Fordi man sammen med George Bush (USA’s netop afgåede præsident red.) har deltaget i en ulovlig krig i Irak, berettiger det jo ikke, at Danmark vasker sine hænder, når der skal løses nogle af de problemer, som Bush-regeringen har efterladt«, siger Qureshi. Ifølge ham har Danmark et klart medansvar for at rydde op og herunder at afvikle Guantánamo. »Hvis EU i fællesskab beslutter sig for at hjælpe med at lukke Guantánamo, så skal vi selvfølgelig tage et medansvar. Det er pinligt, hvis vi siger nej til at rydde op i samarbejde med den nye præsident, når den danske regering har haft så tæt et samarbejde med George Bush«, siger han. At rydde op, betyder det, at Danmark skal tage imod fanger? »Ja, selvfølgelig gør det det. Hvis vi på europæiske plan er enige om, at vi skal tage nogle fanger, så er det hyklerisk, at den danske regering afviser den ordning«, siger Qureshi. Godt at EU står sammen Dog er de to politikere enige om, at det er godt, at EU har gang i en proces om et styrket fællesskab på området. Og her tilslutter Socialdemokraternes Jeppe Kofod, medlem af udenrigsudvalget, sig. »Det er rigtig godt, hvad der bliver aftalt på EU plan. Hvis der kommer et ønske fra USA om at tage imod fanger, så tager man diskussionen med amerikanerne. Foreløbig har Obama meget klogt besluttet, at gennemgå hver enkelt fanges omstændigheder«, siger Jeppe Kofod. Han mener, at det er for tidligt at sige, om USA vil bede EU om at tage imod nogle fanger. Og trods de heftige diskussioner om de cirka 250 fanger, som stadig sidder på Guantánamo, tror Jeppe Kofod ikke, at deres fly går til Danmark. »Lige nu kan jeg ikke se det ender med, at der kommer fanger fra Guantánamo til Danmark. USA har fået en præsident, som tager retsprincipperne meget alvorligt, og som ønsker, at løse meget af problemet selv. Men hvis der kommer en henvendelse, er vi forpligtet til at finde en løsning på EU-plan«, siger han.