Gammel aftale kan redde SU'en

De studerendes økonomi kan blive reddet af et gammelt forlig på tinge.
De studerendes økonomi kan blive reddet af et gammelt forlig på tinge.
Lyt til artiklen

Efter alt at dømme bliver Skattekommissionens forslag om at skære SU-perioden ned fra seks til fire år ikke en del af skattereformen. Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF og de radikale har alle udtrykt modvilje over for forslaget. »Radikale Venstre støtter de studerende i deres protest mod at skære i SU’en (...) Radikale Venstre ser SU’en som en god fremtidsinvestering, der skal sikre et fortsat højt uddannelsesniveau i Danmark«, har Margrethe Vestager (R) skrevet i en pressemeddelelse. SU låst af forligskreds Dermed bliver det svært for regeringen at tage den del af Skattekommissionens forslag med, når Venstre og de konservative i uge 9 kommer med deres samlede skatteudspil. Alt vedrørende SU’en er nemlig aftalt i et forlig mellem alle Folketingets partier på nær Enhedslisten, og sådan et forlig kan kun ændres, hvis alle partier er enige. Derfor regner flere af partierne ikke med, at SU-forslaget bliver en del af regeringsudspillet. Både Skatteministeriet og de konservatives politiske ordfører afviser imidlertid at kommentere gisningerne. Mange protester fra studerende Det tyder altså på, at landets studerende kan ånde lettede op. Lige siden Skattekommissionen fremlagde sin rapport i mandags har utallige studerende markeret deres utilfredshed. Universiteternes studenterråd har holdt krisemøder, der er varslet flere demonstrationer, og en enkelt protestgruppe på Facebook har flere end 53.000 medlemmer. Til sammenligning har fire Facebook-grupper for SU-nedskæringen blot 75 medlemmer. Skulle give 0,8 milliarder Ifølge Skattekommissionens beregningerne ville det muliggøre skattelettelser for 0,8 milliarder kroner at skære SU-perioden ned fra seks til fire år. De penge vil mangle i finansieringen af skattereformen, hvis ikke SU’en bliver en del af regeringens udspil. Men der er masser af andre muligheder for at finde de 0,8 milliarder kroner, mener de radikale. I partiets eget skatteudspil indgår for eksempel en af afgiften på sodavand, sukker og tobak, hvilket tilsammen skulle indbringe 1 milliard kroner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her