Forbund: Anlægsloftet koster job

Det rammer både arkitekter, underleverandører, producenter af byggematerialer og bygningsarbejdere, når regeringen holder fast i anlægsloft, der begrænser kommunernes muligheder for at bygge og renovere skoler, fritidshjem, idrætshaller og andre offentlige anlæg. Det siger byggeriets fagbevægelse – det såkaldte BAT-kartel under 3F – sekretariatsleder Gunde Odgaard: »Det er mange indirekte effekter, når det offentlige skal renovere og bygge. Foruden bygningsarbejderne, så skal der leveres materialer, som skal laves af nogen, der skal tegnes af arkitekter, og der skal gøres materialer frem tilbage til byggepladsen«. 3.000 arbejdspladser på spil Meldingen kommer efter at Politiken i dag kan fortælle, at kommunerne ikke fik brugt 1,4 milliarder kroner på at renovere og bygge i 2008. I følge kommunerne var anlægsloftet skylden – kommunerne var ifølge dem selv bange for at støde mod loftet og dermed blive trukket i bloktilskuddet. Og ifølge Gunde Odgaard har det medført tabet af mindst 3.000 arbejdspladser i og omkring byggeriet. Mange job for 'små' penge »Vi har længe sagt, at anlægsloftet førte til tab af arbejdspladser, og derfor skal de afskaffes. Det får kommunerne til at undlade at gå i gang med projekter, fordi straffen er så hård. Og det er selvfølgelig et problem«, siger Gunde Odgaard, der peger på, at det er særlig slemt i det her tilfælde. »Hvis man dividerer 1,4 milliarder ud på 98 kommuner, så har de cirka 14 millioner hver at gøre godt med. Det er ikke nok til nybyggerier – men det er nok til en masse renovationsarbejde, og det er netop noget, som sætter rigtig mange i arbejde«, siger Gunde Odgaard. Også i 2009 er kommunerne oppe mod et anlægsloft. Her er loftet på 15 milliarder kroner, og Venstre understreger i dag, at det loft skal overholdes, ellers vil kommunerne blive straffet.