Guide til rygterne om Fogh og Nato

Hvornår bliver det afgjort, om statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) får jobbet som ny generalsekretær for Nato?

»I løbet af de næste seks uger. Der skal være en afklaring, inden stats- og regeringscheferne mødes til Nato-topmøde og Natos 60 års jubilæumsfest i Strasbourg og Kiel den 4. april«.

»Men sonderingerne og forhandlingerne er i fuld gang, og den reelle beslutning bliver truffet inden topmødet. Det er muligt, at der allerede vil være en pejling, når Natos forsvarsministre mødes i Krakow i Polen i slutningen af denne uge. Eller ved Nato udenrigsministermødet i begyndelsen af marts«.

Er Fogh kandidat til jobbet?
»Det ved kun Fogh selv og ganske få mennesker tæt på ham. Men man skal lede længe på Christiansborg for at finde en politiker, der ikke tror, at Fogh er kandidat. Blandt andet fordi der bliver ved med at være spekulationer i internationale medier. Analysen er, at det formentlig ville stoppe, hvis han internt i Nato havde signaleret, at han ikke er interesseret i jobbet«.

»På samme måde er der reelt kun ganske få mennesker, der ved, hvad der foregår i Nato med hensyn til generalsekretærposten. En af dem er den danske Nato-ambassadør Per Poulsen-Hansen, der som længst siddende Nato-ambassadør har en nøglerolle i forhandlinger i Natos hovedkvarter«.

Hvorfor blussede spekulationerne op i Danmark i weekenden?

»Afgørelsen er nu så tæt på, at alle sover med støvlerne på. Både i oppositionen, i regeringen og i regeringspartierne. For det vil selvfølgelig have enorm politisk betydning med et skifte på statsministerposten. Derfor skal der ikke ret meget til for at sætte gang i rygter og spekulationer«.

»I weekenden var det politisk kommentator Hans Engell, der leverede gnisten, da han i TV 2 News forudsagde, at Danmark skal have en ny statsminister inden for en måned. Desuden fik spekulationerne næring af, at Fogh på onsdag skal besøge den britiske premierminister Gordon Brown og den tyske kansler Angela Merkel. De er interessante, fordi det i sidste ende er USA, Frankrig, Tyskland og England, der bestemmer, hvem der skal have posten«.

»Derfor spekuleres der i, at Fogh reelt skal til jobsamtale hos Brown og Merkel. Selv om klima-topmødet og finanskrisen er den officielle forklaring på rejsen«.

Hvorfor bliver 25. februar nævnt som en interessant dato?

»Anders Fogh Rasmussen har anmeldt, at han selv stiller op til Folketingets spørgetime onsdag 25. februar. Det har givet anledning til spekulationer, fordi han brugte spørgetimen, da han i november 2007 udskrev folketingsvalg. Men det behøver ikke at betyde noget som helst. For Fogh behøver ikke at gå på Folketingets talerstol for at melde sin afgang. Han kan gøre det hvor som helst. Og hvis han vil gøre det fra talerstolen, kan han når som helst bede om ordet. Det er statsministerens særlige privilegium«.

»I oppositionen spekuleres der også i, at regeringen har udsat sit udspil til skattereform og vækstpakke til uge ni, fordi finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) som ny statsminister har brug for at have nogle slagkraftige politiske varer at spille ud med. Det kædes sammen med teorien om 25. februar«.

Hvad sker der, hvis Fogh får jobbet?

»Han vil formentlig gå af, så snart han er sikker på, at jobbet er hans. Han vil gå af uden at udskrive valg, og så overtager Lars Løkke Rasmussen posten som statsminister. Dansk Folkeparti har accepteret et skifte uden valg. Løkke skal så lave en regeringsrokade og udpege sin kandidat som ny næstformand for Venstre. Foruden næstformandsposten er der særlig fokus på, hvem der får posten som finansminister«.

»I fokus i de spekulationer er især skatteminister Kristian Jensen (V) og forsvarsminister Søren Gade (V). Begge regnes for kandidater til både finansministerjobbet og næstformandsposten. Også en række yngre Venstrefolk står på spring til at blive ministre, og derfor bruges der lige nu i Venstre mange kræfter på at positionere sig og på at forsøge at aflæse signalerne fra Fogh og Løkke«.