Regeringens bandeplan får bred opbakning på Christiansborg.
Justitsminister Brian Mikkelsen vil fremsætte de nødvendige lovforslag inden for få uger, og så kan de nye regler være gældende inden sommerferien.
»Det undrer mig, at justitsminister Brian Mikkelsen først reagerer nu, men bedre sent end aldrig. Det er helt uacceptabelt, at København er omdannet til et skydetelt«, siger Socialdemokraternes retsordfører, Karen Hækkerup, der støtter både hårdere straffe og de nye redskaber, som politiet nu får adgang til. Opposition vil have bredere indsats
»Vi skal straffe hårdere, og politiet skal have alle redskaber til rådighed. Det er bare ærgerligt, at regeringen kun har fokus på politi og straf. Brian Mikkelsen skulle have haft velfærdsministeren, integrationsministeren og undervisningsministeren med, da han præsenterede regeringens plan i dag«, siger Karen Hækkerup.




























