Danmarks ambassadør i Libanon, Jan Top Christensen, holder jævnligt møder med Hizbollah.
Det sker på trods af, at den danske regering opfatter Hizbollah som en terrororganisation og arbejder for at få optaget Hizbollah på EU’s terrorliste, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Regeringens officielle linje er, at Danmark ikke fører dialog og forhandlinger med terrororganisationer såsom Hamas i Gaza, og kontakten til Hizbollah sker på trods af, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i et svar til Folketinget i 2005 skrev, at regeringen anser Hizbollah som en terrororganisation og har derfor »ingen kontakt med ministre tilhørende Hizbollah i Libanons regering«.



























