Der er ikke noget at komme efter.
De konservatives spidskandidat til europaparlamentsvalget, Bendt Bendtsen, afviser at have taget imod bestikkelse eller på anden måde misbrugt sit hverv som økonomi- og erhvervsminister ved at deltage i 33 golf- og jagtrejser, som erhvervslivet har inviteret ham til i perioden 2003-2008.
B.T skriver, at den samlede værdi af forlystelserne løber op i mindst 250.000 kroner, og det har fået borgmester i Hørsholm Uffe Thorndahl, der er tidligere konservativ, til at melde ham til politiet for at modtage bestikkelse.




























