Naser Khader var først radikal, så dannede han en ny liberal alliance, og så bejlede han til de konservative. Men den politiske rutsjebane ender nu, lyder det fra de konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær. »Når man melder sig ind i et parti for tredje gang, så må man sige, at det er det sidste sted, man vælger at stå. Derfor er jeg helt overbevist om, at det her har han gjort grundigt op med sig selv«, siger Henriette Kjær. Pyt med politisk forvirring Det er en enig folketingsgruppe, der byder Naser Khader inden for hos Det Konservative Folkeparti. Ingen i gruppen er bekymret for, at Khaders tidligere politiske forvirring, heller ikke Henriette Kjær. Hun mener, at Khader vil sætter sin egen troværdighed på spil, hvis han melder sig ud af partiet. »Jeg er meget overbevist om, at han er konservativ. Jeg tror, det har krævet en stor selverkendelse, og jeg tror, han har været nede i maven og føle efter. Jeg regner bestemt med, at han bliver hos de konservative«, siger Henriette Kjær. Khaders tidligere tanker var konservative Selv om Kjær ikke vil henholde sig til andet end det faktum, at Khader nu er en del af gruppen, erkender hun, at de konservative tidligere har set brugbare værdier hos Khader. »Det er da rigtigt, at vi har bemærket, at i nogle af de bøger han har skrevet, har han givet udtryk for en konservativ holdning. Inden han meldte sig ind, har vi da også diskuteret, om han ikke er mere konservativ end radikal«, siger Henriette Kjær. Hun vil ikke afsløre, om Khader står over for ordførerposter senere. Lige nu er det vigtigt, at han finder sine ben i gruppen, før de vil diskutere eventuelle poster, lyder det.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























