Tredje parti på to år. Naser Khader prøver nu lykken hos de konservative, og han afviser, at han har solgt ud af sine politiske idealer på trods af sine hyppige partiskift.
»Nej, faktisk mener jeg, at jeg er konservativ på mange måder. I 2001 fik jeg en bog om Kaj Munk af Per Stig Møller, hvor han skrev, at jeg i virkeligheden er konservativ. Derfor er det et naturligt skift«, siger Naser Khader.




























