Venstre i Århus rokerer rundt på sine rådmandsposter i bystyret som følge af, at partiets tidligere Århus-borgmester og nuværende børn- og ungerådmand, Louise Gade, forlader politik før tid.
Ifølge Ritzaus oplysninger bliver ny Venstre-rådmand det 31-årige byrådsmedlem Laura Hay, som i en rokade overtager posten som social- og beskæftigelsesrådmand fra Gert Bjerregaard, der er partiets borgmesterkandidat. Han får i stedet det politisk tungere hverv, som Louise Gade har haft.


























