Ritt er presset op i en krog

Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard (arkivfoto).
Københavns overborgmester Ritt Bjerregaard (arkivfoto).
Lyt til artiklen

På et møde forsøgte overborgmester Ritt Bjerregaard at samle et nyt flertal omkring byens boligpolitik, efter at hendes højprofilerede løfte om 5.000 billige boliger har lidt skibbrud. Men SF, de radikale og Venstre er meget tøvende med at stille sig bag overborgmesterens nye plan. På initiativ fra SF vil de tre partier derfor kræve konkrete indrømmelser for at lægge stemmer til en ny boligstrategi. Først og fremmest afviser de at lade Ritt Bjerregaard styre processen på egen hånd, sådan som det har været tilfældet med projektet om de 5.000 billige boliger. »I næsten tre år har Billig Bolig Projektet skygget for andre relevante problemstillinger i byen, så som udbygning af psykiske bo-centre, daginstitutioner og lignende. Og derfor er vi nødt til at få Ritt til at anerkende, at projektet med 5.000 billige boliger ikke kan blive til noget. Og når hun ikke gør det godvilligt, så er vi nødt til at tvinge hende«, siger SF’s boligordfører Bjarne Fey. Topstyring er et problem I et fælles udspil foreslår SF og de radikale de et udvalg, der omfatter politikere og embedsmænd fra både København og omegnskommunerne samt helt eksterne medlemmer, for eksempel fra den almene sektor.

»Vi synes ikke, at drøftelserne kun skal foregå rundt om hendes mødebord. Det skal foregå i de fora, hvor den slags skal foregå«, siger teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam (R). Han lægger ikke skjul på, at den topstyrede proces er en del af problemet: »Indtil nu har vi fået masser af opmærksomhed, men vi har ikke fået løst problemet«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her