Selv om Anders Fogh Rasmussen har forladt Statsministeriet, så beholder han nogle af en statsministers goder lidt endnu.
Fogh får lov til at beholde sin ministerbil dagen ud, og når han i morgen flyver til Istanbul for at deltage i en islam-konference, så bliver det med stor sandsynlighed i et af de challenger fly, som Anders Fogh Rasmussen så ofte har benyttet som statsminister. Fogh skal ellers vænne sig til et liv uden privat fly, som han har haft som statsminister.



























