Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sender sine tanker og kondolencer til de efterladte, efter at to danske soldater og deres tolk tidligere på dagen blev dræbt i Afghanistan.
»Mine tanker og min dybeste medfølelse går i denne tragiske situation først og fremmest til soldaternes og tolkens familie og til den soldat, som blev såret i samme angreb«, udtaler Anders Fogh Rasmussen i en pressemeddelelse.



























