Venstres folketingsgruppe får mulighed for at fejre Anders Fogh Rasmussen, som i eftermiddag deltager i en reception i Venstres gruppe på Christiansborg. Det er første gang de menige folketingsmedlemmer og mange af ministrene får mulighed for at sige til lykke til Fogh, efter at han i lørdags blev udnævnt til ny generalsekretær i Nato. Ekstraordinært landsmøde skal vælge Løkke Samtidig kan venstrefolkene fejre deres nye statsminister Lars Løkke Rasmussen og de tre nye ministre, der er blevet udnævnt i dag. Senere på dagen skal Fogh og Løkke til møde i Venstres hovedbestyrelse for at planlægge det praktiske med generationsskiftet i partiet.
Der skal indkaldes til et ekstraordinært landsmøde, som skal vælge Lars Løkke Rasmussen til ny formand, og skatteminister Kristian Jensen til ny næstformand.



























